Bestilling af nye nøgler
I efteråret 2008 fik alle andelhavere/lejere udleveret 3 systemnøgler, som giver adgang til: gadedørene, køkkentrapper og kældre, cykelkælder og mellemgange.
Desuden blev der påsat en sort hængelås på hvert kælderrum, som nøglen også duer til.

Flere beboere valgte samtidig at udskifte deres egen hoveddørslås via Lyngby Låse, således at de med én og samme nøgle kan låse sig ind alle steder.


Brug for ekstra nøgler?
Da der er tale om systemnøgler, vil det alene være muligt at få lavet ekstranøgler hos Lyngby Låse gennem vores vicevært Mogens.

Ekstranøgler koster pt. 199 kroner pr. styk (2015-prser inkl. moms). Kontakt viceværten direkte hvis du ønsker at bestille flere kopier. Husk at oplyse nøglens nummer (det står på nøglehovedet).

OBS!! Vær opmærksom på at der skelnes mellem gadedørsnøgler (postnøgler) og de nøgler der også duer til din lejlighed. Hvis du skal have lavet en ekstra kopi til evt. grøntkassebud eller andre der kun skal have adgang til opgangen, skal du specificere at det kun er en postnøgle.

Vores aftale med Mogens er, at han bestiller de nye nøgler hos Lyngby Låse. Du kan vælge at få nøglerne sendt anbefalet eller du kan selv hente dem hos Lyngby Låse.

Når du bestiller nøglerne hos Mogens, så skriv tydeligt, om du ønsker dem tilsendt eller selv afhenter dem i Lyngby.


Problemer med din nøgle?
Hvis du ikke kan komme ind i f.eks. dit kælderrum med din nøgle bedes du kontakte viceværten direkte.

Ønsker du ny lås på din hoveddør? 
Hvis man ønsker, at den nye nøgle til ejendommen også skal kunne bruges til ens egen entredør/køkkendør/altandøre og ikke fik arbejdet udført i efteråret 2008, kan man bestille udskiftning af lås hos:

Lyngby Låse tlf. 45 88 60 88

Pris på dette arbejde vil ca. være kr. 1.500 inkl. moms pr. lås (2009 priser)


Pas på de nye nøgler!! – det er dyrt at skifte alle låse.
Systemnøgler er nummererede. De er registrerede hos Lyngby Låse og skal afleveres til den næste beboer i forbindelse ved fraflytning.

Nøgler til Gårdporten (Classensgade 7) og storskraldsrummet revireres hos Gårdlauget.