Velkommen til din nye andelsboligforening!

 

Her følger lidt information, som vi håber, vil gøre den første tid efter indflytningen i Willemoesgade 4-6 eller Østerbrogade 50 lidt lettere:

Foreningens hjemmeside:
http://2100kbh.dk Her finder du alle relevante informationer, vedtægter, husorden, venteliste, kontaktinfo og nyheder. Anmod om et login via hjemmesiden, så du har adgang til alle oplysninger.

 

Vicevært:
Vores vicevært hedder Mogens fra GG Ejendomsservice og kan kontaktes på tlf. 39 27 90 90 eller 40 75 84 08 og gg@gg-ejendom.dk.

 

Navn på postkasse og dørtelefon:
Kontakt viceværten ved indflytning og fortæl hvad du ønsker, at der skal stå på dørtelefonen (typisk kun efternavn). Send mail til bestyrelsen med info om hvad der skal stå på postkassen.

 

Nøgler:
Systemnøglen fungerer til gadedøren, kælderdør, kælderrum og cykelkælder. Det er også muligt at få skiftet lås, så samme nøgle duer til din hoveddør, bagdør og altandør. Systemnøgler kan ikke kopieres og ekstranøgler bestilles derfor via viceværten. Ekstranøgler koster pt. 199 kroner pr. styk (2015-priser). Husk at oplyse nøglens nummer (det står på nøglehovedet).

Nøgle til Gårdporten (Classensgade 3 + 7), storskraldsrummet samt barnevognsrummet skal sælger overdrage dig (ellers kontakt Gårdlauget).

Internet:
Foreningen er tilkoblet Parknet. Kontakt bestyrelsen hvis du ønsker at tilmeldes internet ordningen (Kun 100 kr./md. for en meget høj ydelse. Opkræves via huslejen).

Affald:
Alle former for affald sorteres efter Købehavns Kommunes gældende anvisninger. Dvs. at husholdningsaffald skal sorteres og afleveres i de opstillede containere i gården.

Ved ombygning/forandringer:
Du skal i god tid skriftligt informere bestyrelsen om større og mindre ombygninger i lejligheden samt sørge for byggetilladelse fra kommunen. Brug af boremaskiner og andet støjende værktøj må ikke finde sted før kl. 07 og efter kl. 21.00.
Husk at sikre at håndværkere rydder op efter sig i elevator, opgang og i gården.

Ved enhver renovering, har du pligt til selv at bortskaffe byggeaffaldet forsvarligt og bringe det til en af Københavns Kommunes genbrugspladser. Det er IKKE tilladt at fylde byggeaffald i storskraldsrummet eller i de almindelige containere.

På hjemmesiden finder du desuden en håndværkerliste. Hvis du vælger at bruge f.eks. VVS og elektriker fra listen kender de bygningen og dens installationer, hvilket evt. kan spare tid/penge.

Beboerrum:
Andelsboligforeningen råder over et beboerrum med plads til 2 – 4 gæster. Der er adgang fra gården under Østerbrogade 50. Det koster 100 kr. pr. døgn fra kl. 15.00, og man skal selv sørge for rengøring efter brug af rummet. Se mere om brug af beboerrum på hjemmesiden, samt kalender, hvor du kan se, om det er ledigt. Book på abfbeboerrum@gmail.com

Lån af bolig og stole:
Foreningen har 2 klapborde (L:180 B:80 H:74 cm) og ca. 20 klapstole til indendørs brug, som alle beboere kan låne gratis. Book på abfbeboerrum@gmail.com

Husdyr:
Se ’Husorden’ for hvilke dyr der er tilladt i andelsboligforeningen.
Arbejdsdag:
Afholdes 1 gang om året – typisk i oktober. Det forventes at én fra hver lejlighed deltager. Ved fravær opkræves 500 kr.

Gården:
Vores skønne grønne gård plejes af en gartner og en vicevært. Gårdlavet afholder bl.a. hyggelige arbejdsdage, sommerfest og juletræstænding. Lån en stor grill (medbring selv grillkul) fra barnevognsrummet og pluk rabarber og krydderurter fra området ved sandkassen om sommeren.

Generalforsamling:
Afholdes hvert år i april. Bestyrelsen mødes hver måned – se datoer på hjemmesiden, hvis du ønsker at få et emne taget op.

 

                                             



Har du flere spørgsmål, så kontakt bestyrelsen på:
abf.osterbrogade.willemoesgade@gmail.com