Kælderrum
Alle beboere har eget kælderum; fortrinsvis placeret under egen opgang. Ved flytning internt i foreningen til anden opgang er det derfor ikke umiddelbart muligt at beholde sit kælderrum.

Hvert rum skal være aflåst med den sorte hængelås, som er unik for hver lejlighed og matcher gadedørsnøglen (og evt. også din hoveddørsnøgle). Det er meget vigtigt at du ikke påsætter egen hængelås, da viceværten i nødstilfælde skal have adgang til alle kælderrum pga. de mange rør der løber i rummene.

Venligst kontakt bestyrelsen hvis du har spørgsmål vedr. dit kælderrum.

Cykelkælder
Der er adgang fra gården til aflåst cykelkælder.

Døre til genbrug
Kælderrum nr. 15 under W4 er uaflåst og her har beboerne mulighed for at stille døre, der måtte være i overskud, således at andre beboere kan få glæde af dem.

Hobbyrum
Ved indgangen til kælderen under W6 er der et lille hobbyrum, som alle beboere har adgang til vha.deres gadedørsnøgle. Her er man velkommen til at reparere sin cykel eller udføre andre kreative projekter.

Toiletter
Via gården er der adgang til viceværtsgangen og her forefindes 2 toiletter, som alle beboere kan benytte vha. deres gadedørsnøgle.